Autostol nr. 2

1. tandlægebesøg

Noam var til sit aller første tandlægebesøg i onsdags og jeg var ærlig talt ret spændt på, hvordan det ville foregå efter at have læst om andres oplevelser med det.
Besøget var egentlig ganske fint. Vi startede ud med at snakke lidt, se billeder og lign., mens Noam gik på opdagelse og blev helt tryg ved situationen, som tandlægen foreslog, vi skulle. Hun spurgte os, hvor mange tænder han har, om vi børster tænderne, hvordan og med hvad og fortalte lidt om bakterier.
Som jeg fortalte tandlægen, introducerede vi tandbørsten for Noam allerede inden, han fik de første tænder, så han kunne vænne sig til tandbørsten, inden det blev nødvendigt at bruge den. Det har ikke altid foregået helt problemfrit, men vi fandt hurtigt ud af, at hvis vi har Noam på hoften, mens vi står ude på badeværelset og kigger i spejlet, får vi fri adgang til at børste hans tænder alt det, vi vil, mens han iagttager. Det har virket for os og det var egentlig også okay med tandlægen, især da hun så, hvordan hans tænder ser ud.

Noam fik nemlig enormt meget ros, da hun børstede tænderne på ham, der var slet intet at komme efter overhovedet, men alligevel så hun helst, at vi lægger ham ned, så vi har frit syn til tænderne, ligesom hun gjorde, så det lovede vi at give et forsøg. Dog mente hun, at det er måden, man børster tænderne på sine børn, indtil de er 10-12 år gamle og den er jeg nu ikke med på. Jeg mener helt bestemt, at Noam som 12-årig selv skal kunne børste sine tænder!
Vi var blevet bedt om at tage hans tandbørste og tandpasta med, som hun kiggede på. Umiddelbart var tandbørsten ikke helt så hård, som de anbefaler, men det var nu en udmærket tandbørste sagde hun, men hun anbefaler, at man bruger en tandbørste med langt skaft, som vi fik med hjem. Vi bruger selv Zendium Classic og har derfor købt Zendium til børn til Noam, men sådan som det er med drikkevandet her i området, skal vi helst gerne bruge vores egen tandpasta til ham, så han får nok fluor. Sammen med tandbørstningen fik vi tandpasta og en brochure med hjem, som illustrerer, hvordan man børster tænderne på sine børn.
Ellers var hun smadder sød, Noam lod hende gøre fuldstændig, som hun ville og fordi hans tænder så så fine ud, vil hun ikke se ham igen før om et år – så bedre kunne det ikke blive.

5 kommentarer

  • […] for ham kort inden, han fik den første tand, så han kunne vænne sig til den. Og til 1. tandlægebesøg fik Noam stor ros af tandlægen, fordi han intet sagde til at få børstet tænder. Men […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hans nr. 9 er lige kommet frem . En kindtand i undermunden. ( den tredje ). Det gør lidt avs kan vi se.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hans nr. 9 er lige kommet frem . En kindtand i undermunden. ( den tredje ). Det gør lidt avs kan vi se.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som et dejligt første tandlægebesøg 🙂
    Vi skal først af sted når Aksel er ca. 18 mdr.
    Vi kæmper også lidt med tandbørstningen, nogle dage går det overraskende nemt og andre dage er humøret ikke lige til det 😉 Men de skal jo børstes de bisser!
    Hvor mange tænder er han oppe på nu? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det var faktisk ganske udmærket. Vi har brugt tandlægens metode siden da, selvom vores egen fungerede helt uden klager, men den siger han heldigvis heller intet til og det er selvfølgelig rigtig nok, at vi nemmere kan se, hvor vi børster 🙂

      Det er spøjst, så stor en forskel der er alt efter, hvor i landet man bor.
      – Jamen det lader til at 5. tand lige er brudt ud i dag, så 2 forneden og 3 foroven. Hvad med Aksel? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Autostol nr. 2