Stuva #3

På godt og ondt #1

Okay, så det er altså langt fra kun børn og bleer, Heine og jeg snakker om. Vi har kendt hinanden i 9,5 år, været kærester, forældre og bedstevenner i 7,5 år af dem. Det er rundt regnet en tredjedel af mit liv. Så naturligvis ved vi også så meget om hinanden. Jeg ved, at han nægter at spise champignon og porre, jeg ved, at han ville elske at komme til en Coldplay koncert, jeg kender hans gennemsnit fra HF, hans fulde cpr-nummer og skostørrelse. Han er far til mine børn, men fordi vi var hinandens fortrolige i så mange år, ved jeg også, hvor jeg har ham henne af. Derfor kan vi også sagtens snakke om alt det, der ikke nødvendigvis involverer vores børn. Og gud, hvor er det dog befriende! Jeg synes, at det er en kæmpe lettelse, at jeg kan kontakte ham, når bloggen igen driller, når jeg har glemt opskriften på den chokoladekage, vi har så tit har bagt eller hvis jeg har brug for at dele noget med en eller anden. For mig er han ikke bare en eks-kæreste. Han er mine børns far og ven.

IMG_2410 IMG_2411 IMG_2412 IMG_2414 IMG_2415

Om lidt skal jeg mødes med Heine og drengene, som har været hos ham i en uge med et enkelt visit hos mig tirsdag, og sammen snupper vi så en tur i biografen og ser den nye tegnefilm med kæledyrenes hemmelige liv. God søndag 🙂

2 kommentarer

  • Shannie

    Dejligt, at der er kommet gang i bloggen igen.
    Efter at have læst dette indlæg, er jeg dog nødt til at spørge; Har du lidt følelser for Heine? Og med det mener jeg ikke “duerfartilminebørnsåduvilaltidværenogetsærligt”, men synes der er en lille flirtende undertone i dine sms’er til ham? Eller også er jeg bare Kirsten Giftekniv til fingerspidserne, og elsker happy endings med far, mor, børn og lykkelig i samme sætning, og håber på at der kommer ild i den gamle flamme ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Haha det er helt i orden, at du spørger ? men jeg er desværre nødt til at skuffe din indre romantiker, for nej, der er absolut intet i mellem Heine og jeg ☺️ Jeg tror bare, at det er måden, vi kommunikerer på, for der er bestemt ingen intentioner om flirt og forelskelse fra hverken min eller hans side ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stuva #3